
Opgave i Herning
Tagpap på en akkumuleringstank til fjernvarme — 35 meter høj, med plads til 2,5 millioner liter varmt vand. En rund tagflade i den højde, med alt materiale hejst op med kran. En opgave vi har været med til at udføre i august 2025.
Et rundt tag er ikke som et fladt. Der er ingen lige kanter at rette ind efter, banerne skal lægges så de følger krumningen, og alt materiale skal hejses op. Man kan ikke lige hente en rulle mere. Og under tagfladen står 2,5 millioner liter varmt vand — det er ikke et sted hvor man efterlader en utæthed.




Hvad det kræver
Materialerne kommer op ad gangen, i den rækkefølge de skal bruges. Bliver noget glemt nede på jorden, koster det en krantur og en halv time. Derfor er planlægningen halvdelen af arbejdet på en opgave som denne.
Vi arbejdede til det blev mørkt de dage vejret holdt. Et åbent tag skal lukkes samme dag — også når der er 35 meter ned.




Tagpap på silo · Herning · august 2025
Hvorfor det står her
De fleste af vores opgaver er tage på huse, haller og etagebyggeri. Men vi tager også med på det store, når der er brug for folk der kan arbejde i højden og holde en tidsplan.
Har I en opgave der kræver mere end en stige og en trillebør, så ring. Vi siger til hvis det ikke er noget for os.
Se også: Tagdækning · Grønland · Galleri: tagdækning
Skal vi kigge på din opgave i Herning?
Ring, eller skriv to linjer om hvad det drejer sig om. Vi vender tilbage samme dag — og vi bor her selv.
